|
Holte Ski arrangerer også i år en spændende informationsaften for nye deltagere i Vasaloppet og lignende langløb. På "scenen" har vi som sidste år klubbens mest erfarne langløber, Gert Olsen, der er godt på vej til sit 20. Vasalopp. Gert har desuden gennemført Border to Border, Artic circle race, 10 forskellige langløb i 10 forskellige lande, og er dermed en af Danmarks få Worldloppet Masters. Gert er i øvrigt Danmarks Skiforbunds Vasalopps koordinator. Der bliver fortalt om den fælles tur til Vasaloppet, Vasaloppet, træning, kost, lidt om påklædning samt kort om skismøring (meget mere herom 16. november - se nedenstående). Man behøver ikke at være tilmeldt et af sæsonens langløb for at deltage - alle interesserede er velkomne. Tid: Onsdag den 26. oktober kl. 20.00 til ca. 22.30 Sted: Holte Hal 1, møderum 1, Kongevejen 464, 2840 Holte Tid: Onsdag den 16. november kl. 19.00 - ca. 22 Sted: Nordic Sport, Jagtvej 195, 2100 København Ø. Danmarks bedste langrendsbutik lægger lokaler til et grundigt smørekursus, hvor Peter Nabe og Sebastian Sørensen underviser, samt præsenterer grej til træning og langløb. Der vil også være lejlighed til at stille generelle spørgsmål vedr. de lange skiløb. Vel mødt til begge arrangementer - ingen forhåndstilmelding. Holte Ski Langrendsudvalget Bjarne W. Rasmussen Tlf. 3887 8774, e-mail: bjarne.w.rasmussen@webspeed.dk |