|
Årsberetning 2006. Holte Idrætsforening skiafdelingen.
En årsberetning er jo som bekendt et tilbage blik i overskrifter på den sæson der netop er passeret. I denne beretning er der til lige nævnt nogle af de kommende arbejdsopgaver, der venter skiafdelingen. Det har efter danske forhold været en forrygende snevinter med fremragende muligheder for at løbe på ski. Medlemstallet er da fortsat også stigende. For de der vælger langrend er det som tidligere vasaløbsarrangementet, birkebeinerturene og rulleskitræningen, der som regel er indgangen til medlemskabet - for de der vælger det alpine, er det turene og arrangementerne omkring Valåsen i Sverige, der nævnes som begrundelse for indmeldelse. Det bekræfter os i at klubben kan det man ikke kan købe sig til over Internettet, nemlig fællesskabet. Medlemstallet er således oppe på ca. 600. Det fordeler som tidligere med hovedparten som / i familiemedlemmer. Holte ski har fået en helt ny introduktionsfolder. Den havde været lang tid under vejs men blev lavet færdig i forbindelse med klubbens deltagelse i Skiforbundets skievent i oktober. Anders Lund har stået for layout og redigering af tekst. Det er et flot stykke arbejde, der kort og præcist giver et overblik over de muligheder et medlemskab af Holte ski giver. Den ligger selvfølgelig elektronisk så den hele tiden kan opdateres. Holte - ski har det hele. Vi har det sjovest på ski i Holte Svømning i Skovlyskolen er kommet til som ny aktivitet om tirsdagen. Her har i sær Freddy Andersen bidraget til at projektet er kommet i gang bl.a. ved at tage den bassinprøve, der er kravet til at vi kan holde hallen åben på egen hånd. Flere opfordres til at gøre det samme Skigymnastikken har igen været styret af Hans Marquardsen, der har sørget for gode instruktører både mandag og onsdag. Gymnastikken har i lighed med tidligere år været vel besøgt. Snescooteren har været ude at trække spor, men langt fra nok, vil mange mene. Det kan vi for så vidt kun være enige i. Derfor er det også besluttet at købe en trailer til scooteren så den bliver lettere at flytte rundt med, scooterteamet er blevet større og der er taget initiativ til møde med den HR ansvarlige skovfoged i Rudeskov således, at vi kan trække løjper der. Det ser indtil videre positivt ud. Hjemmesiden kører på fuldt tryk takket være en stor indsat fra holdet bag den, kapacitet er udvidet, infofolderen ligger der, Erlands imponerende historiebog ligger der Jonnas sving og spor og kan nu både læses og printes i to forskellige formater. Der er stadig et stort arbejde med at opdatere mailadresser således, at udgivelserne når så mange som muligt. Klubaftenerne har været nedtonet, der har været en enkelt grønlandsaften og et julemarked med lotteri og præmier. En form der havde succes og som vi sikkert vil prøve igen. Børneattester er nu indhentet for stort set alle ungdomsinstruktører, således at vi lever op til de lovmæssige krav. Dette arbejde kommer på sigt til at indgå som en del af bestyrelsens rutiner. Hovedforeningen og samarbejdet på tværs af afdelingerne er blevet styrket i den sæson der er gået bl.a. på baggrund af det fælles ønske om en tredje hal. Lige så interessant bliver det at se, hvordan arbejdet kommer til at udvikle sig i forbindelse med sammenlægningen af de to kommuners idrætstilbud. Lysløjpen ser ud til at komme i mål og blive tændt i forbindelse med sammenlægningen 2007. Det skyldes dels Ove Pedersens og Ebbe Holms ihærdige arbejdsindsats og dels en vedvarende velvilje fra Søllerød Kommunens side. Det bliver en af bestyrelsens store opgaver i den kommende sæson at bakke dette arbejde op således tegner der sig et stort medlemsprojekt ikke alene for skiafdelingen, men for hele hovedforeningen og måske for idrætsforeningerne i begge kommuner Afslutning. Som man kan se af den kommende dagsorden har jeg valgt at genopstille som formand ikke fordi jeg har tid til at deltage i og ved de idrætslige arrangementer, som det oftest er forventet, at en formand gør. Men dels fordi skiløbet i dens mange facetter interesserer mig og dels fordi jeg forsat synes, det er en spændende opgave rent organisatorisk at varetage klubbens interesser. Derfor skal den synlige formand i langt højere grad findes hos formændene for de to udvalg langrendsudvalget og det alpine. Som man kan se af beretningen er det ikke kun bestyrelsen og udvalgene, der arbejder, der er også en håndfuld flittige og dygtige opgaveløsere (hjemmeside, Sving og Spor, rejsearrangører, lysløjperer, medlemskartoteket o.m.m.fl.) foruden hvilke klubben formentlig ville falde helt fra hinanden og hvem vi som medlemmer og klub må sætte stor pris på - og som bestyrelsen gerne ville benytte denne lejlighed til at rette sin tak til. Søren Arildsbo, Sverige april 2006 |